Listen er "lånt" fra Klaus Egvang, Titanic News
På Titanic var der 13 danske passagerer og 1 besætningsmedlem.
Ingen
Hans Christensen Givard. 30 år.
Var på vej hjem fra Sydamerika da han i England besluttede at rejse
til USA. Han havde været bosat både i Argentina og USA. Han nåede
ikke at skrive hjem, så hans forældre kendte ikke hans skæbne.
Begravet på Fairview kirkegård i Halifax, står opført på Macay
Bennets rapport som nr. 305.
Jacob Christian Milling 48 år.
Maskininspektør fra Odense.
Var på vej til USA for at studere maskiner og maskinfabrikker. Han
havde selv bygget lokomotiver til sin arbejdsplads Sydfynske
Jernbaner. Milling var meget begejstret for skibet.
Han havde fortalt om sin begejstring for telegrafen til en medrejsende
Edwina Troutt: Tænk - jeg befinder mig midt ude på oceanet
hundrede af miles borte, og om få timer har min hustru min hilsen.
Hilsen lød abanapas som var en kode han havde aftale med hustruen.
Den betød: Har det godt, stille vejr, skibet udmærket, morer mig,
godt rejseselskab, dejlig rejse.
Telegrammet blev modtaget på samme tid som Titanic var i færd med
at synke.
Begravet på Assistens kirkegård, opført på Macay Bennets rapport
som nr. 271
Martin Ponesell. 34 år.
Er en af de ukendte. Måske Martin Poulsen. Navnet kan være en
stavefejl hos registratoren i Southampton.
Omkommet, aldrig fundet.
Claus Peter Hansen 45 år.
Jennie Hansen 45 år.
Henrik Juhl Hansen 26 år.
Claus Peter Hansen var frisør fra Lolland. Han havde bosat sig i
Racine Wisconsin, hvor han havde giftet sig med Jennie Howard, født i
Raymond Wisconsin 20. december 1866. Jennie havde længe
haft et dårligt helbred. Claus Hansen solgte sin frisørsalon for at tage
til sine forældre som han ikke havde set i 21 år. Jennie var bange for rejsen og sagde til sin bror at hun havde en
fornemmelse at hun ikke ville komme tilbage i live. Hun fortalte endda
sin bror Tomas hvordan hendes begravelse skulle foregå hvis man
fandt hendes lig.
Da de skulle hjem fra Lolland besluttede Henrik Hansen, en bror til
Claus, at han også ville rejse med.
Efter kollisionen satte Claus sin hustru i en redningsbåd med ordene:
Jennie du må hellere tage af sted så der vil være en af os til at fortælle
historien der hjemme.
Jennie Hansen overlevede, men Claus og Henrik omkom. Ingen blev
fundet.
Efter forliset overtog Jennie Claus Peters bo og rejste et monument
over ham på den lokale kirkegård i Racine. Jennie blev senere gift
med Elmer Emerson men hun fik aldrig nogen børn.
Hun var nær døden 2 gange mere foruden Titanic. Hun arbejdede
som kok på Blake Opera House and Hotel, der den 27. december
1884 brændte ned til grunden. Jennie undslap i en elevator mens
flammerne omfavnede elevatorskakten. Nogle måneder før
havde man fundet hende liggende i køkkenet bevidstløs af gas.
Jennie Hansen Døde i Racine den 12. december 1952.
Henry Damsgaard Hansen 21 år.
Manufakturist fra København. Henry ville til USA for at skabe sig en
tilværelse.
Hans forældre var på en spadseretur gennem København da de
erfarede at Titanic var gået ned. Dette tog så hårdt på moderen at
hun besvimede.
Omkommet, begravet til søs. Lig nr. 69. På sig havde han et sølvur,
notesbog, 9 dollar samt 10 kr.
Niels Peder Jensen 48 år.
Carla Christine Jensen 19 år
Svend Lauritz Jensen 17 år
Hans Peder Jensen 20 år.
Niels Peder Jensen var tømrer og bosat i New York. Han havde i ca. 9
måneder været på besøg hos sin familie i Pederstrup på Fyn,
hos sin bror Slagtermester Christian Jensen. Da han skulle tilbage til
USA besluttede Christian Jensens datter Carla og søn Svend
samt Carlas forlovede at tage med til USA. Carla Jensen fortæller at
hun blev vækket af sammenstødet, men lagde sig til at sove igen.
Først omkring et par timer senere blev hun vækket af hendes
forlovede. Han spøgte halvt med hende, men hun forstod at hun skulle
skynde sig og gav sig ikke meget tid til at tage tøj på. Hun tog en
kjole udenpå natkjolen, og derefter en overfrakke på samt
strømper og sutsko. Carla Jensen erindrer at da næsten alle
redningsbådene var sat i vandet blev der åbnet fra tredjeklasse.
Da hun kom op på dæk spøgte hendes farbror og bror også med
hende. Da hun blev sat i den næstsidste redningsbåd sagde
farbroderen at hun jo nok kom et par dage før til New York,
samt at hun bare skulle vente på dem der. Hendes kæreste
råbte til hede "Kan du nu lade være med at græde, så er du
en stor pige". Det var det sidste hun hørte fra dem.
Carla Jensen fik en god modtagelse i New York og blev indlagt på
et hospital. Hun fejlede ikke noget alvorligt, kun var hun
afkræftet samt havde en smule forkølelse. Hun var oppe hver
dag, og fik set New York, sammen med en sygeplejerske. Hun
måtte ikke forlade hospitalet alene.
Efter 15 dage tog hun tilbage til England ledsaget af en engelsk dame,
og derefter videre til Esbjerg. Så med tog til Fyn. Der var ingen til
at modtage hende så hun tog hjem. Der var ingen hjemme,
men på gaden mødte hun hendes anden bror. Brevet der havde
meddelelsen om hendes hjemkomst var nemlig blevet
forsinket og kom et par timer senere.
Niels Peder Jensen, Svend Laurits Jensen og Hans Peder Jensen
omkom alle. Deres lig blev aldrig fundet.
Marius Petersen 24 år.
Mejeriarbejder. Der vides intet om ham.
Omkommet, aldrig fundet.
Einer Windeløv 21 år.
Assistent. Der vides intet om ham. Han havde dog familie Anton Carlo
Windeløv der tidligere var udvandret til Hampton, Iowa i 1881.
Muligvis en bror. Broderen var ca. 54 år.
Omkommet, aldrig fundet.
Charles valdemar Jensen 25 år.
Andenklasses Steward fra København, dog bosat 17 Morris Road i
Southampton.
Charles var det eneste besætningsmedlem fra norden.
Omkommet, aldrig fundet.